Dansk Skakproblem Klub blev stiftet den 14. januar 1932 af en række skakproblem-interesserede i København. Den fik fra starten en ret pæn medlemstilgang, idet man rekrutterede medlemmer via de forskellige skakspalter i aviserne. Sådanne skakspalter fandtes i Politikens Magasinet, Dagens Nyheder og Nationaltidende. Også Dansk Skak Unions medlemsblad Skakbladet havde, som i dag, en højt skattet opgave afdeling. I dag ledes denne opgave afdeling af formanden for Dansk Skakproblem Klub, Kaare Vissing Andersen. Vor formand fungerer også som klubbens bibliotekar, idet klubben i sin samling råder over ca. 800 problembøger, som medlemmerne kan låne.
Der er medlemsmøde én torsdag om måneden, normalt anden torsdag, og medlemsskab af klubben koster 200 kr. pr. år.
Indmeldelse eller ønske om tilsendelse af et prøveeksemplar af vort klubblad, Thema Danicum, eller fremsendelse af original-opgaver kan ske til